Interkulturel kommunikativ kompetence som et element i MA2The TE AMO
Introduktion
Når
man læser rapporterne fra de udvekslede lærere og
studerende i COMENIUS-projektet, ser man straks, at de problemer, der
er opstået under besøgene, meget sjældent skyldes
mangel på sproglig eller matematisk kompetence. Det er et
generelt træk, at hvad der virkelig forbavser de studerende og
lærerne snarere er et spørgsmål om forskelle i
(skole)kultur end forskelle i matematikundervisningen. Det betyder,
at man kan være kommunikativ kompetent, være i besiddelse
af lingvistiske, pragmatiske og strategiske kompetencer, uden at
kunne kommunikere med mennesker fra en anden kultur med succes.
Samtidig er det vigtigt at huske, at der ikke eksisterer en
national kultur. I ethvert land er der adskillige kulturer. I mange
tilfælde vil det være sådan, at det eneste,
borgerne har til fælles i et bestemt land, er sproget, og endda
ikke altid.
Som en
konsekvens heraf er det tydeligt, at det ikke er tilstrækkeligt
at kende facts om et land (som man mente tidligere) for at kunne føre
en dialog mellem to eller flere mennesker fra forskellige kulturer.
Hvad, der derfor er vigtigt, er at være i besiddelse af
interkulturel
kommunikativ kompetence.
Ifølge Michael Byram
omfatter interkulturel kompetence følgende elementer:
Personlighed: nysgerrighed
og åbenhed, parathed til at suspendere fordomme om andre
kulturer og den sikre tro på ens egen.
Viden: om sociale
grupperinger og deres praksis i ens eget land og i samtalepartnerens
land, og om generelle processer i social og individuel interaktion.
Færdigheder i at
fortolke og relatere: evnen til at fortolke en tekst eller en
begivenhed fra en anden kultur, at forklare det og relatere det til
tekster fra ens egen kultur.
Færdigheder i
udforskning og interaktion: evnen til at tilegne sig ny viden om
kultur og kulturel praksis, og evnen til at udnytte viden,
holdninger og færdigheder under presset i en kommunikation og
interaktion.
Kritisk
kulturel bevidsthed / politisk uddannelse: en evne til kritisk at
evaluere, på basis af eksplicitte perspektiver, praksis og
produkter i ens egen og andre landes kulturer.
Gennem
træningskurser i dette COMENIUS-projekt har vi forsøgt
at hjælpe lærere og studerende med at tilegne sig viden
og i en vis udstrækning også færdigheder
i at fortolke og relatere. Udviklingen af et sprog, der kan bruges,
specielt ved undervisningen i matematik, har også været
en vigtig del af kurset.
Vi har udstyret deltagerne med værktøjskasser med
nyttige udtryk og nogle meget generelle regler angående,
hvordan man opfører sig, når man kommunikerer med
mennesker fra en anden kultur.
For
at opnå hvad Claire Kramsch
kalder et tredje sted, hvilket betyder at begge samtalepartnere skal
træde ud af deres egen kultur og finde et sted hvor det er
muligt med et åbent sind at mødes med den anden og
glemme stereotyperne og således være i stand til at skabe
en dialog, i hvilken begge parter udvikler sig som mennesker og
bliver i stand til at reflektere over deres egen kultur.
